I anledning af Mindedag for afdøde stofbrugere, 21 juli 2007

Til: Brugerforeningen, København

Kære venner,

En stor tak til Brugerforeningen for at organisere denne vigtige dag hvor vi kan dele vores dybeste følelser af sorg og håb.

Også en dag som i dag bliver hundrede millioner, først og fremmest unge mennesker, verden over kriminaliseret, marginaliseret, truet med frihedsberøvelse og indkomsttab. Den primære begrundelse er disse menneskers beslutning om selv at bestemme hvilke substanser de vil bruge til at helbrede sig selv, til at udvikle sig, til at leve sit eget liv og til at feste.

Vi ved nu at narkoforbud i sidste ende ikke har noget med sundhed at gøre. Virksomheder der sælger tobak, alkohol og medicin møder ikke en eneste forhindring af betydning i deres bestræbelser på at erobre nye markeder – til trods for at disse legale substanser er årsag til virkelige sundhedskatastrofer , når de ikke bliver brugt ansvarligt.

Narkoforbuddet drejer sig først og fremmest om at beskytte de illegale narkohandleres sundhed. Forbuddet sikrer at de kriminelle gevinster forbliver tårnhøje. Ifølge tal fra FN’s narkobekæmpelsesprogram vurderes disse gevinster til mere end 3000 milliarder kroner om året. Hvis man regner med at kun 1 til 3 % går til tekniske omkostninger i forbindelse med produktion og transport, bliver der på verdensplan tjent 90.000 kr pr sekund på dette forbud.

Spørgsmålet er ikke om stoffer er farlige eller ej. Spørgsmålet er om løsningen er at forbyde dem. Stofbrugere og dem der tager dem alvorligt ved at skadesreduktion er en bedre løsning. Borgere, der ofte arbejder i det skjulte og risikerer at blive udsat for forfølgelse, har opfundet skadesreduktions-ideen. Disse borgere er de egentlige arkitekter bag en ny tilgang til stofbrug. Netop pga. stigmatiseringen af stoffer og stofbrugere, skal den måde hvorpå folk betragter emnet forandres indefra i samfundet som en vej til at løse et skjult traume.

Den forandring er allerede gået i gang på det individuelle plan, hos brugerne selv. Dernæst hos deres pårørende, venner og folk der har ed dem at gøre. Forandringen er så småt gået i gang hos de lokale og nationale myndigheder men ikke på et overnationalt niveau.

Langsomt men sikkert bliver det klart at international narkopolitik er et trist eksempel på hvordan myndighederne skjuler sig fra sandheden bag tykke røgslør. De kan fortsætte deres verdensfremmede politik kun ved at udelukke den del af samfundet, der bliver hårdest ramt af forbudspolitikken. Deres sammenkomster er næsten patetiske gentagelser af den samme retorik ,som ikke tillader en eneste ny tone eller den mindste form for kritik.

Så længe stoffer er illegale, vil skadesreduktion først og fremmest være et lindrende indgreb, en måde at forhindre at folk bliver syge. Men der bliver sjældent gjort noget for at forhindre at mennesker udsættes for marginalsering og kriminalisering. Som Jørgen Kjær udtrykker det: ”Skadesreduktion er som at sende en ren tallerken, kniv og gaffel til de sultne i Etiopien og sige: undskyld, dette er det eneste vi må gøre for jer!”

I 1998 annoncerede FN en global strategi for en stoffri verden i 2008. Til marts næste år træder FN’s narkotikakommision sammen i Wien i Østrig. Kommisionen skal evaluere resultaterne af de sidste 10 års indsats mod udbuddet og efterspørgslen af narko. Som vi ved er der ikke blevet sprøjtet, sniffet, røget, spist eller drukket ét gram mindre af noget som helst siden 1998 – tværtimod.

Vi appellerer derfor til alle engagerede borgere og mennesker der går ind for en reel skadesreduktion som hovedprincip i narkopolitik, om at møde op i Wien i marts 2008. Sammen kan vi forsøge at løse traumaet på verdensplan. Sammen kan vi prøve at åbne øjnene på dem der stadig tror på den officielle diskurs om stoffer. Lad os tage til Wien med et budskab om kærlighed og håb til dem, der måske har allermest brug for det: bureaukraterne!

FN’s narkopolitik er et ældgammelt relikvie som ikke længere må være en hindring for at moderne samfund kan gå egne veje i forsøget på at regulere denne realitet. Med lov skal land bygges – ikke dykkes! Legalisering af stoffer vil forbedre livskvaliteten og sundheden for millionvis af mennesker samtidig med at den vil være et angreb på en af de vigtigste kriminelle indtægtskilder.

Vi ses i Wien 2008!

Joep Oomen

ENCOD

Republish